Bøgerne i mit liv

Begyndelsen

De første action-helte i mit liv var Superman og Batman. Jeg havde svært ved at forstå, hvordan nogle mennesker kunne have så mange kræfter. Men idéen om at nogle kunne redde nogle andre og skabe en bedre verden, fascinerede mig fra første færd. Min mor syede en kappe til mig, og så kunne jeg lege Batman. Hun syede også en tryllekappe til mig med små søde kaniner på. Kaniner! - jeg glemmer det aldrig. Så hellere et ensfarvet håndklæde!
Jeg fik en ny klassiker, hvis jeg havde læst mig igennem den gamle. Det opdragelsesprincip virkede ikke rigtigt på mig, det styrkede i hvert fald ikke min læselyst. Men Gyldendal havde "de røde klassikere", som jeg skulle læse. Og de blå klassikere, som var forkortede klassikere. Men den gjaldt ikke!

Dostojevskij

I gymnasiet spillede jeg sammen med en pige, der hed Trine. Og hendes far fortalte mig om litteraturen, specielt Dostojevskij som jeg havde et specielt forhold til. Engang læste jeg en bog af Johannes Møllehave, fordi jeg var syg. Møllehave var fascineret af hovedpersonen i Dostojevskijs "Idioten", og han fortalte om hvorfor. Jeg måtte låne den bog, og den blev bestilt hjem til det lokale bibliotek. Jeg blev lettere chokeret over at erfare, at nogen (f.eks. Dostojevskij) kunne finde på at skrive en bog på over 800 sider! Det havde jeg aldrig set før.
Jeg kæmpede mig igennem værket uden at fatte det hele, men med en stadig fascination af al denne klogskab. Hovedpersonen betog mig også, men jeg havde ikke selv nogen erfaring i al den sociale virak, som udgør konfliktstoffet i bogen. Senere i mit liv er jeg mange gange vendt tilbage til Dostojevskijs forfatterskab, som også er interessant i kirkelige kredse.

Michael Bulgakov

Michael Bulgakov er lig den satiriske roman: "Mesteren og Margarita", som er en veritabel rus, som jeg vender tilbage til med jævne mellemrum. Den er knaldgodt oversat til tysk, mens den danske oversættelse til hele værket og ikke kun fragmenter for nylig udkom. Jeg foretrækker klart den tyske udgave fra 1997, oversat af Thomas Reschke, dtv 1800.
Man kan måske argumentere for, at visse passager kan udelades, f.eks. nogle af de "bibelske" kapitler i Mesteren, og visse kapitler i Tolstoj: Anna Karenina. Men ellers er der jo altid en fare for, at oversætteren har udeladt noget, jeg nødigt ville undvære.
Vi hører først om Berlioz og Ivan, som diskuterer, om Gud eksisterer. Selveste Fanden blander sig i skikkelse af en distingveret herre, som er alvidende. Han ved også, at Berlioz bliver kørt over af en sporvogn og dør samme eftermiddag.
Fanden er omgivet af tre vidt forskellige personer: En hankat, der hedder Behemoth, som er en værre spadsmager. En person med en vældig (?strittende) hjørnetand, der hedder Asasello. En nøgen, rødhåret, tiltrækkende kvinde med et vældigt ar på halsen, der hedder Gella. Gella hører vi ikke meget til, men hun chokerer alle med sin alt for frigjorte nøgenhed. De to andre danner et par.
Hierarkiet i gruppen er tydeligt: Den gamle mester - Fanden - bestemmer. Og hvad han giver af ordrer, bliver udført prompte. Så kan han virke nok så flink. Hvem, der kommer ham på tværs, må dø. Ivan ender på en sindsygeanstalt, hvor der dog bliver passet godt på ham. Fanden og hans trio flytter i øvrigt ind i hans lejlighed. Restaurantejeren mister sin forretning, som brænder ned til grunden. Berlioz bliver kørt over af en sporvogn. Varitéregnskabschefen Rimski bliver sendt til Jalta uden tøj og penge. Han når ikke at komme hjem, før bogen er slut. Varitédirektøren når ikke at undslippe, inden Gella når at give ham "Judas-kysset".
Nogle gange er straffen temmelig grotesk, som da en mand bliver gennemsigtig og bliver til et uophørligt med tal arbejdende jakkesæt. En anden gang bryder et helt højhus ud i operasang.
Fanden bor forskellige tider igennem århundrederne, og højdepunktet i hans liv er "Sankt Hans Nat", hvor han skal holde en vældig fest. Der skal være en dronning ved hans side, og hun skal være af kongeblod. Denne gang i Moskva er det Margarita, der bliver udvalgt. Hun bor i en stor villa sammen med sin professormand, som hun ikke elsker.
Mesteren møder vi på sindsygeanstalten. Han har for længe siden gennemskuet, at den distingverede herre ikke er nogen ufarlig djævel, men Fanden selv. Det fortæller han Ivan om, samt om sin bog - sit mesterværk. Og mødet med sin romantiske kærlighed, Margarita, som er et forhold, der kun lever på antydningens kunst i en idealiseret verden. Hun har flere gange reddet hans mesterværk fra flammerne. Og hun vil gøre alt for at løfte ham ud af den depression, som forlagenes afslag har bragt ham i. Han er sikkert forud for sin tid - det miskendte geni!
Fantastisk er også beskrivelsen af Fandens, som kalder sig Voland, forestilling på teatret i "Sort Magi" og "Sankt Hans-natten". Denne bog er som en rus, skrev Die WeltWoche. Og jeg blev opmærksom på den via en russisk-studerende, som skrev opgave om den og sammenlignede med Goethes og andres Faust.

Litterær dannelse

På mit 2. studieår med klaver satte jeg mig for at ville læse 5000 sider. Jeg holder nøje tal og system med, hvad jeg læste, og kom omkring alle emner. Jeg har ikke listen længere, selv om det jo kunne være interessant at se, hvad jeg dengang fandt livsnødvendigt at læse.
Ernest Hemmingway: "Der er ingen ende på Paris" synes jeg er en god bog, der giver en masse stemning fra byen. Thomas Mann: "Trolddomsbjerget har jeg kæmpet mig igennem, den er lidt mere interessant på originalsproget. Selve idéen er interessant med en ung mand, der forvandler sig uden at være bevidst om det. Min klaverlærer fortalte om forbindelsen mellem russisk og tysk kunst, og så sammenlignede jeg i første omgang med Dostojevskij og fandt sjove paralleller.
Herman Hesse skulle jeg blive gammel, før jeg fandt interessant. Idag i en alder af 33 år finder jeg ham umådelig interessant! Steppeulven læste jeg på tysk uden problemer, Glasperlespillet sagde mig først for nylig noget (på dansk).

Goethes Faust

Ellers har Goethes Faust (1. del) fulgt mig, siden jeg var tyve. Den greb mig, og har aldrig siden sluppet mig. Nogle af hans digte finder jeg virkelig også rigtigt dejlige, bl.a. Epiphaniasfest kan jeg slet ikke stå for. Jeg har også været omkring Werthers lidenskab og Wilhelm Meisters Lehrjahre. Tja!
Faust 2. del skal man blive gammel nok til at læse. Jeg har prøvet, jeg er ikke gammel nok endnu! 1. del handler om en professor, der har nået alt her i livet. Han er blevet så klog som ingen anden. Kun kærligheden har han ikke nået at opleve. Han forskriver sig til djævelen, der kommer på en svær opgave. Djævelen har vundet ham til sig, hvis han på et tidspunkt siger: "Øjeblikket du, udstræk dig til evigheden, nu søger jeg ikke mere". (Werd' ich zum Augenblicke sagen: "Verweile doch, du bist so schön").
Han finder sin engel, hun hedder Margarita. Djævelen, der hedder Mefistoles, forsyner ham med de gaver af guld, Faust skal bruge til at charme med. Og Mefistoles og Faust kommer også på bar.
Margarita føder et uægte barn og bliver fordømt og sat i fængsel. Men Fausts tilbud om at redde hende ud af fængslet afslår hun. På det tidspunkt er han selv blevet kold og gennemsigtig, og hun har endnu sin barnetro. Og måske dør hun, men hun bliver frelst i Himlen. Himlen er stadig åben for Faust, og Mefistoles får ham vist ikke.

Aus dem Leben

Joseph von Eichendorff: "Aus dem Leben eines Taugenichts" holder jeg mest af pga. sproget. Jeg prøvede at læse en smule i oversættelse, men det gik slet ikke. Det er min oplevelse, at vores danske digter Schade nærmer sig den naturlighed, som Eichendorff har i sit sprog.
Bogen handler om en ung mand, der bliver smidt ud hjemmefra, fordi han er for doven. Det kommer måske lidt bag på ham, men han har altid ønsket sig at se sig om i verden, og her byder muligheden sig! Han får lidt penge med, tager violinen på nakken og drager afsted.
Kort efter møder han to damer i en vogn. Han får lov til at komme med vognen og bliver sat af ved et slot udenfor Wien. Her bliver han ansat som gartner. Han stiger i graderne, og der er følelser i luften mellem ham og "den nådige frøken". Men han ser hende sammen med en velklædt mand, og han flygter v&aeilg;k fra slottet.
Her møder han først en bonde, der er dum, som en dø. Han spiller til bal. Og to malere truer ham til at følge dem.
Endelig ender han i Italien, hvor han er lige ved at blive spærret inde. Han får et fif af studenten, og så lykkes det ham at flygte. I byen ser han et glimt af "den nådige frøken". Han får et vink med en vognstang, og rejser tilbage til slottet, hvor der holdes bryllup.