London

Sommerjob

Efter 2. studieår som pianist arbejdede jeg i sommerferien i Mårslet kirke. Der var ikke meget at lave, og med mine små udgifter, var de penge, jeg tjente, faktisk meget værd for mig. Jeg var pludselig rig. En kammerat fra folkeskoletiden, John Brøndum, en datalogi-studerende, tjente ca. samme beløb ved hårdt arbejde hos Dansk Supermarked - distributionsafdelingen. Og altså rejste vi sammen til London en uge med samme mængde penge på lommen.

At rejse er at leve

Det blev vist en mere interessant tur for mig end for John. Siden snakkede jeg om, hvor fantastisk det havde været. Han mente, at nu skulle man også lige tygge brød til. Men for mig var det første gang, hvor jeg ikke rejste sammen med mine forældre, men uafh&aeling;ngigt og frit, sammen med en j&aeling;vnaldrende.
Sagt meget kort brugte vi alle vores penge de første 4 dage. - Og det var nogle gode dage! Vi havde forinden haft diskussioner om, hvad vi skulle se: Jeg ville se museer, John ville se Wimbledon og pubberne. Så vi så pubber, markeder, hørte en klassisk koncert, spiste lækkert men ikke for dyrt, et par museer og gik rundt og oplevede byen. Vi oplevede også at blive opsøgt af den ene original efter den anden. Det var vi ikke så tilfredse med. Men en af originalerne forærede mig en plade, hvor han selv spillede med. Det var noget reggae, og det lyder vældig rart, og swinger godt.

På diskotek i Angel

Vi var på diskotek i Angel, hvor der udenfor stod "No Drugs Allowed". Vi blev kropsvisiteret, da vi kom ind, og dem der gjorde det havde selv noget meget kropsnært tøj på. Jeg tror ikke, der var nogen, der ikke var påvirkede af stoffer, pånær os. På herretoilettet stod narkohajen, og jeg var skyndsomst på toilettet to gange. Og det skete der ikke noget ved, men rart var det ikke.
Der blev spillet "house"-musik. Og natten igennem rungede med en regelmæssig rytme den kæmpemæssige basmembran gennem bygningens beton. Det var fascinerende.
På første sal var rytmen lidt hurtigere, og så hed den noget andet.
Senere på natten sad alle på gulvet, bedøvede af stoffer. Alle kom hinandens ved, og jeg grinte meget af en historie med én, der havde kørt bil i Grækenland i nogen tid. I England var han så selvfølgelig kommet til at køre i den forkerte side. Han var en udmærket fortæller. Jeg kom fra diskoteket uden at være blevet frarøvet alle mine penge og pas. Det var jeg meget lettet over.

Ingen penge - igen!

Sidste dag havde vi ikke bare ingen penge - men slet ingen penge! Vi lagde os på et tidspunkt til at sove i en park. Senere gik vi hen til et "Eat all what you can"-pizza sted. Bagefter var jeg så oppustet, at dagens 2. ret - aftensmaden i flyet - næsten ikke kunne ryge ned.