Mit liv i teateret

Tordenskjold-Musicalen på Det danske (turnerende) teater

Teateret har også fascineret mig. Teateret kom specielt til det, efter at jeg selv var med på scenen i Tordenskjold Musicalen. Den så berømte Stig Rossen havde et temperament på scenen. Og mange har meget at sige om ham, det kunne jeg også have, men den gang imponerede han. Når han var gal, kunne der komme hvad som helst ud af munden på ham. Det var også spændende at være bag scenen.

Min egen musical

Min egen debut som skuespiller i min egen musical var ikke med til at forstærke min fascination af teateret. Og den lokale teaterinstruktør ville gerne have mig med i nogle forestillinger. Men jeg veg udenom. Min yndlingsplads var bag de sort-hvide tangenter - ikke på de bonede gulve.

Sang og Teater (performer)

I sangtimerne på konservatoriet skulle jeg også gestikulere og arbejde med mimik. Men det er der altså mange, der kan bedre end jeg.

Med familien i teatret

Men med familien tog vi i teatret i Viborg og Århus og mange spændende ting. Jeg synes, at dansk teater er bedst til komiske ting. Stykket med Susse Wold og Bent Mejding er blevet stående i erindringen som en virkelig god aften! Det er sjældent, at tragedierne lykkes. Men "Indenfor murene", som det vist nok hed, om pogromer, jødehadet og tragedien om kristen og jødisk kærlighed var også godt.

Teater i udlandet

Jeg har bl.a. været i teatret i London, Berlin, Lübeck og Hamborg. Her har jeg set Shakespeare, Oscar Wilde, Goethe, Prokofiev m.fl..

Stykket "Kunst" i London

I London oplevede jeg det stykke, som har gjort størst indtryk nogensinde. Det hedder "Art" - eller "kunst" på dansk. Det handler om en mand, der køber et hvidt maleri med et hvidt motiv og en hvid ramme. Han er meget stolt af det, og vennerne kommer på besøg. De kigger lidt på dette mærkelige tomme billede, og prøver i nogle meget komiske sekunder at finde meningen med billedet. Den er jo svær at finde, og så kan man kun sige: Det ser vel nok fint ud!
Manden har selvfølgelig næsten ruineret sig selv og gældsat, hvad han kunne, for at erhverve dette mesterværk. Vennerne rykker fra hinanden i løbet af stykket, for nu er maleriejeren jo blevet stiktosset.
Man ser de tre mænd spise jordnødder. Når skallen er revet af, bliver den kastet ned i "affaldsskålen", som giver en høj metallisk lyd eller smæld fra sig. Smældene bliver hyppigere, der bygges op til et klimaks med små midler. Pludselig tager maleriejeren en sort tusch og beder vennen om at male noget på billedet. Chok! Er det dit alvor? - Vi kan allesammen se et maleri til 32 millioner kroner. Og det skærer dybt i mit hjerte, da der bliver tegnet en diagonal streg på den skinnende, hvide flade. Men immervæk - det er som om billedet har fået mere liv, det er blevet delt i to, men ikke på den kedelige måde. Dog er det fantastisk forløsende, da der kommer en skiløber på også. Alle ler, og spændingen er brudt.
Netop timing og spænding var det, som gjorde denne forestilling til noget fantastisk. Det var skuespillerne, der gjorde det. Også stykket selv men specielt skuespillerne. At være tryllebundet i halvanden time er altid en stor lykke.

Berlin

I Berlin så jeg skuespil på med berlinerdialekt i Deutsces Teater, i Lübeck "Kærligheden til de tre appelsiner". Det var især den fuldstændigt overdimensionerede tredje appelsin, der imponerede. Sikke en opsætning - og så i Lübeck af alle steder!

Kunsten at samarbejde

I Vejle forsøgte jeg mig med et samarbejde med den lokale danseskole. Det var et eksempel på, hvor svært det kan være at få enderne til at mødes. Dans og musik - to kunstarter - men hvis kemien eller talenterne ikke passer sammen, er det en meget svær opgave.