Kloster Steinfeld (Midttyskland)

Begyndelsen

En gren af Hans Eriks indflydelse på mit liv var Kloster Steinfeld.
Jeg var med tre gange, og jeg kunne sige meget om de ophold. Vigtigst er her, hvordan de udviklede og hjalp mig. Resten af sladderen er kun til venner og venners venner.
Klostret ligger ca. 80 km syd for Köln, såvidt jeg husker. Det er et lille bitte sted, landsbyen Steinfeld står knap på noget kort, medmindre det er meget detaljeret.

Flygelparken

Nogle af flygelerne på stedet er stemte, og det letter jo arbejdet en hel del. Jeg havde svært ved at spille "midter-h'et" - det var svært at trykke ned simpelthen. En dag tog jeg mekanikken ud - og fandt ud af, at netop denne ene tangent var forsynet med en tre gange så større fjeder end de andre! Wow, jeg forestiller mig, at klaverstemmeren er nået frem. Og i stedet for en Bluthner-fjeder har han én med til bilen. "Det er der nok ikke nogen, der opdager..."

En musikalsk munk

Klostret havde en musikalsk pater, som medvirkede i vores koncerter med oplæsninger fra Bibelen. Han var meget sympatisk, men havde et let vansiret ansigt. Vi var ude at gå, og han fortalte, at den længste tur, han havde gået på én dag, var på 80 km(!)

Dagsrytmen

Morgenen begyndte med fælles morgensang og -mad. Maden på klostret var ikke det bedste, men jeg syntes nu altid, at den var spiselig. Disciplinen var ret høj, da der også var ret unge musikere med.
Så var der celloorkester, hvor pianisterne havde fri, eller kunne øve sig. Efter frokost var der "åbne timer" i aulaen. Jeg kom til at holde meget af det rum, hvor jeg efterhånden har fået så mange dejlige oplevelser. Efter aftensmaden var også typisk endnu et par undervisningslektioner. Ind imellem holdt man prøver med cellisterne.
Opgaven var vidt forskellig som akkompagnatør alt efter, hvem der sad bag celloen. Opgaven er for så vidt altid forskellig. Nogle gange lå det i kortene, at man også skulle være den lyttende - her skulle et personligt problem overstås, før der ville være overskud til musik. I starten var jeg selvfølgelig uerfaren. Og man kan roligt sige, at jeg fik min erfaring i Steinfeld. Det var også sjovest for mig tredje gang, jeg var med, for der havde jeg mest overskud. Første og anden gang var der nogle gange, hvor det var pinligt, fordi nogle af cellisterne var bedre end jeg. Og der skulle man så sidde og være ekspert!
Arbejdsdagene lå på mellem 8 og 12 timers klaverspil. Oftest sluttedes de med en kold øl i hyggeligt selskab. Og til sidst var man brugt! - og klar til at sove. Så mange timers uafbrudt arbejde giver en råstyrke, som alle musikere burde forundes. Koncertpræstationerne svingede mellem meget mådeholdne og imponerende.

Udflugt

Senere i forløbet var vi på en tur eller gav koncert på et nærliggende sanatorium, bl.a. hos Frau Fick (som også betyder noget rigtig grimt på tysk). Naturen omkring klostret var imponerende flot. Og der var to kroer i den lille-bitte landsby. En aften sad ejeren med sit kæmpe korpus udenfor og pruttede lystigt, mens vi nød vores cognac. Sjældent har jeg fæet så stor en cognac for så små penge, godt man ikke skulle køre hjem.

Et ægtepar

På samme kro blev jeg budt på øl, og sagde pænt ja-tak! Manden fortalte, at de netop havde været til gudstjeneste i 3 timer for at bede. - Når munkene er for dovne, må vi andre tage over! Jeg spurgte til hans tro, da jeg jo var protestant. Jeg lærte hurtigt, at bag den tilsyneladende hyggelige mur med øl og godt humø lå en klippestejl vilje, som man kan kalde tro. Og her var ingen hygge, medmenneskelighed eller tolerance. Her var kirken, når den er værst. Til gengæld nåede hans kone at svare mig på et andet spørgsmål: Hvorfor betyder Jomfru Maria så meget for katolikkerne? - Jamen, hun var jo moder! - sagde hun, og var stor, tyk og rund og åben nok til at give sin næste en kærlig omfavnelse.
Manden ville gerne have snakket mere med mig, men jeg havde desværre ikke tid.

Afslutning

Sidste aften var der fest. Og der blev uddelt gaver til akkompagnatørerne. Bl.a. fik jeg en fotobog om området og en bog om Ikoner. Steinfeld gav gode kontakter, som stadig holder: Alessandro i Italien har jeg spillet meget sammen med. David i Tyskland har jeg besøgt og ringet sammen med mange gange. Han er også medvirkende til, at mit tyske stadig har det godt!