Paris

En organist fødes

I Paris fødtes drømmen om at blive organist. De første spæde kim var sået i Domkirkekantoriet i Viborg. Nu hørte jeg pludselig et veritabelt hav af orgeler, der var bløde og runde i deres klang. - Vi nåede op til 3 om dagen. Eftersom jeg var modig, var det tit mig, der fik lov til at spille, indtil én eller anden puffede mig væk - vi kunne alligevel ikke have en ikke-po'er til at spille for en række ikke-doks'er. Ja, det har nok heller ikke lydt interessant. Men det var en stor oplevelse for mig.

L'esprit français

Paris betog mig ikke, men maden var god overalt og til rimelige penge. Jeg købte et fint ur på Champs-Elysée. Ekspedienten var en sød pige. Det var en oplevelse at købe det ur! Men jeg måtte jo egentlig ikke bruge de penge, jeg ikke havde. Tilbage i Danmark spurgte min mor mig, hvor jeg havde fået det fine ur fra. - Og jeg skyndte mig at forsvare mig med, at der skam var et års garanti på! Det har min mor aldrig glemt mig for - et års garanti! Turen til Paris ville koste mere, end garantien var værd. Men jeg havde den altså!
Folk var enige om, at Sacre-Coeur var uendeligt grim. Jeg var ikke enig. Jeg kan godt lide, at noget er gennemført. Så gør det ikke noget, at det er hvidt i hvidt. Ved siden af Sacre-Coeur lå Museet for Naivisme - for mig meget seværdigt, og ikke overrendt.

L'Orangerie

Jeg var også inde i l'Orangerie, hvor de der åkander var nede i et kælderrum. Øv hvor kedeligt! Dem har vi set, nej lad os så hellere se noget Soutine: Hans billeder betog mig virkelig. Jeg ved ikke ret meget om ham, men hans billeder greb mig, og det gør de stadig. 
En sjov oplevelse på dét museum var, at alle folk med respekt for sig selv lod sig guide rundt på museet af en båndoptager. Selv ægtepar! - og de havde som regel startet båndoptageren på samme tid, så de rykkede sig parallelt og synkront! Man kunne også se, hvilken detalje der nu var i fokus! Meget underholdende.

Latinerkvarteret

Latinerkvarteret er stadig en oplevelse. Man kan blive væk og man kan gå i et menneskemylder. Cafékulturen er sjovest, hvis man er god til fransk, og så god er jeg altså slet ikke! Jeg har læst lidt om den stemning, som Paris kan give kunstnere i Ernest Hemmingway: "Der er ingen ende på Paris", som jeg synes er en fantastisk bog. Jeg kan drømme mig til meget i Paris. Men jeg sammenligner uvægerligt med London - og foretrækker London!

La mentalité parisienne

Mentaliteten i Paris ligner ikke den, der er i resten af Frankrig. Det er typisk, at storbyer udvikler deres egen, hvor enhver er sig selv nærmest. Måske udviklede jeg allerede på dette tidspunkt forkærligheden for det lokale, det nære. Det kan man opleve i alle lande, men det er meget forskelligt fra land til land, og man skal selv opsøge det! Til gengæld bliver man altid belønnet for sin indsats ved at komme tæt ind på livet af nogle søde mennesker.