En begyndelse
Af store orgeloplevelser kan nævnes: Salzburg Domkirke og Ansgars Kirke i Odense. Men lad os tage begyndelsen:
Først blev min far færdig med særuddannelsen som præst, og så skiftede han politikasketten ud med præstekraven. Stadig et humanistisk erhverv, men nu med et andet sigte. Det var rart at berøre det akademiske miljø.
Jeg skal ærligt indrømme, at det var ikke lige min kop te. Jeg har altid været bymenneske. Der lugter på landet, man skal køres, uanset hvad man skal lave. Enkelte steder kan man selv cykle til. Jeg blev aldrig den freak, der kørte 5-10 km på cykel bare sådan lige…
Men nød lærer nøgen kvinde at spinde: Jeg begyndte at spille. Efter et par år kunne jeg faktisk noget på de sort-hvide tangenter, og det blev oplagt at hjælpe til i kirken. Således kom jeg relativt tidligt igang med at spille orgel.
Simested-Testrup Sogne
Min far blev ansat i Simested-Testrup Sogne, og her begyndte jeg også min løbebane som organist.
Orgelet i Simested er og var på 5 stemmer, og det er jo ikke meget, tænker man. Ok, mulighederne er begrænsede, og med bare to manualer og pedal kunne jeg da også have vægt orgel som første konservatoriestudium, i stedet for som nummer to.
Orgelet er bygget i 1891 af NK Busch & sønner. Dispostionen er Bordun 16′, Gedakt 8′, Salicional 8′, Principal 8′ og Oktav 4′. Der er ingen pedal. Men alle stemmerne er rigtig gode. Desværre er det tungt at spille på. Måske er det derfor, det har holdt så længe. Da orgelet i Testrup Kirke blev skiftet ud, ville det også være rart med pedal i Simested. Men Nationalmuseet syntes, at orgelet var for bevaringsværdigt, og der blev ikke gjort mere ved at prøve at få et andet eller udskifte det gamle.
I Testrup var der fra ca. 1945-1988 et orgel bygget af et firma i Århus. Til sidst var det lidt af en oplevelse at spille på: Pludselig kunne en tone sætte sig fast. Og det var længe før jeg overhovedet havde hørt om faget orgelkundskab. På den tid havde jeg mest held med at skille ting ad, som jeg ikke kunne samle igen – som så mange andre drenge.
I 1988 kom der så et nyt orgel, – et rigtigt orgelbevægelseorgel med 8′,4′,4′,2′, Scharf II og Subbas 16′ i pedalet. Eneste trøst var…tja, at der var nogle muligheder i instrumentet. Mig passede orgelbænken ikke, jeg har for korte ben. Hvad skal man sige mere?
Vesterbølle kirke
Jeg blev ansat som organist i Vesterbølle Kirke, som lå en 20-30 minutter på knallert fra hvor vi boede. Lidt koldt om vinteren, men ellers okay.
Orgelet er yderst velklingende, og jeg sammenlignede det straks med orgelet i Testrup: Fordelene var til at få øje på: Principal 8′ som grundstemme i orgelet, Gemshorn 2′ i stedet for Principal 2′ og Mixtur i stedet for Scharf! Ingen tvivl om at her var et langt blødere orgel. Let at spille på og rart at arbejde ved!
Da jeg skulle spille koncert på det med duoen OrgoTrombo i 2002, tog jeg ud og prøvede det af. Jeg tog ret hurtigt hjem igen: Hvad skulle jeg dog gøre med så få stemmer? Alle mine stykker krævede 2 manualer. – Jeg håbede på inspiration fra oven, og jeg ventede ikke forgæves…(!)
Da jeg blev ansat kom 3-5 granvoksne bønder hjem til os til kaffe, og jeg skulle skrive et regulativ under. – Det havde jeg nu ikke behøvet, der var aldrig problemer i den kirke i den tid, jeg var der. Jo, dvs. der var en masse kommentarer til mit salmespil. Og jeg lærte, at det skal man ikke lytte til. Og det er jo lidt en mærkelig erfaring. Men sagen er, at man vokser med opgaven. Og efterhånden kender man sit salmespil. Jeg arbejder da stadig i perioder med at udvikle mit liturgiske spil, men 18 års erfaring på nuværende tidspunkt er et kæmpemæssigt sikkerhedsnet, rutine og meget andet.
Kirkesangeren er det sødeste menneske, og i sådan en lille stilling er det alfa og omega. Hvis det ikke fungerer med kirkesangeren, er det noget skidt. Så er det nok ikke sjovt at arbejde sådan et sted!
Vikarierende organist
Herefter blev det til den meget væsentlige periode, hvor jeg levede det omflakkende vikarliv, som mange gange gav underskud. Man ender i Sønder Langtbortistan, har glemt sin mad, køber på den lokale grillbar. Der er koldt i kirken, og man må ikke øve på orgelet, for det passer ikke kirketjeneren. Jo, det kom der mange erfaringer ud af. Det blev også det første møde med bagsiden af det professionelle musikliv, hvor alle stresser rundt på den evige jagt efter jobs med prestige og ordentlige arbejdsforhold. De andre jobs er der virkelig nok af!
Jeg havde problemer med spændinger og betændelse i armene i min studietid. Når jeg kigger tilbage på den tid, kan det ikke overraske mig. Men jeg var jo ikke klogere!
Fredenskirken i Århus
En dag kom jeg forbi Fredenskirken i Århus, og jeg havde en kort snak med organisten, der hed Lise-Lotte. Jeg blev ansat som en slags assistent efter at have gjort det godt til Høstgudstjenesten. Det blev en begivenhedsrig tid. Og det korte af det lange var, at jeg ikke var fagligt på højde med sådan en stilling. Og dog: Jeg blev kendt for mit engagement. Jobbet var også årsag til at jeg spillede en klaverkoncert her i forbindelse med min Diplomeksamen i klaver på kirkens nyanskaffede nyrestaurerede Hornung & Møller-flygel.
Bekendtskabet med Lise-Lotte Kristensen førte også til at jeg i en periode var “kor-kanin” i Vestervigs Kirkemusikskoles afdeling i Århus.
Præliminær Orgeleksamen
I denne tid aflagde jeg også Præliminær Orgeleksamen – og spørg mig lige, hvorfor den eksamen skal have sådan et fjollet navn. Nuvel – tradition, selvfølgelig, men også en historie om “begreber i dansk nutidshistorie”.
Baggrunden for eksamen var, at jeg havde aflagt nogle fag på konservatoriet. Men mit 4. studieår med hovedfaget klaver blev afbrudt af seneskedehindebetændelse – mærk dig det ord! Det bør alle musikere kende!
Der stod jeg så og skulle også gerne have noget at leve af, og spille kunne jeg ikke. Efter et mærkværdigt efterår, hvor jeg følte mig dødssyg og forladt, ikke kunne gå eller spise noget rigtigt, begyndte jeg ca. 1. januar at øve regelmæssigt på det program, jeg havde sat mig for at ville spille til min eksamen. Jeg har stadig ikke forstået, hvordan det kunne gå så galt det efterår!
Mellem 5 og 8 timer blev det til om dagen. Jeg begyndte tidligt, spiste sundt til frokost – gerne varmt og også gerne mange grøntsager på en pande. Derefter lidt hvile og tilbage til kirken.
Efter en række dage – jeg husker ikke om det var 8, 10 eller 16 – kunne jeg mit program. Og det var et par uger før jeg havde planlagt det. Så jeg begyndte at lære det udenad. Til eksamen spillede jeg det meste udenad og registrerede selv. Det er jeg stadig stolt af! Jeg fik at vide, at det var for pianistisk og sådan noget. Hm!
Skibet Kirke
Orgelet i Skibet Kirke ved Vejle kunne jeg godt lide – jeg har været glad for de fleste af Frobenius’ orgeler. Det har 2 manualer og en mærkelig svelle som åbner for hoved-, positiv- og pedalværk synkront og samtidigt! Hvor mærkeligt! Kunne man da ikke have haft en særskilt svelle for hovedværk og positiv?
Salzburg (Domkirke)
I sommerferien 1998 var jeg i Salzburg sammen med en kammerat. Her oplevede vi Sommerkurserne på den ulovlige måde. Det var jeg ikke så vild med. Men vi rejste jo to, og så må man indgå et par kompromisser!
Efter en orgelkoncert i Salzburg Domkirke fik jeg øje på domorganisten, og jeg fik lavet en aftale om, at jeg kunne komme op og se orgelet en af de næste dage. Da vi så stod der, sagde han: Nu har du et kvarter, hvor du kan boltre dig i. Bagefter skal jeg undervise nogen andre ved de mindre orgeler(!) Jeg blev fuldstændig paf! Hvad skulle jeg sige til sådan et tilbud? – Der var folk i kirken og omkring spillebordet. Og i Danmark er der så meget med ro og meditation i kirken.
Jeg prøvede med et par diskrete fløjter, men det blev hurtigt organisten for meget (eller for lidt): Kom nu hiv nu noget, der rykker! Nervøs prøvede jeg nogle stemmer igennem og endte stille og roligt i et tutti i min enfoldige improvisation i min ferieform. At høre det klinge ud i rummets 8 sekunders efterklang. For at reparere lidt, prøvede jeg lidt med 1. sats af Bachs 1. triosonate. Til alt held kunne han godt forstå, at jeg ikke kunne den udenad (da jeg gik i stå).
Jeg fremstammede “mange tak” og var i den syvende himmel resten af dagen. Jeg havde prøvet et kæmpeorgel, hvor man kunne høre alt fra den svageste stemme til det største tutti klart. Ikke noget med rygpositiv her. – Alt var i behagelig afstand for organisten, og orgelet fyldte fra den ene væg til anden.
Skæring Kirke ved Århus
Orgelet i Skæring Kirke ved Århus er også et dejligt orgel. Det var faktisk her, at jeg fandt kæligheden til orgelet som musikinstrument! Der skulle gå over 10 år, hvor jobbet som organist var en måde at tjene penge på, til det blev attraktivt. Det har 2 manualer, en dejlig klang og et – for størrelsen taget i betragtning – overdådigt svelleværk. Og så er der setzer i orgelet!
Vor Frelsers Kirke i Vejle
Orgelet i Vor Frelsers Kirke var kæmpe og overdimensioneret til mit orgelspil. Man kan roligt sige, at det var her, jeg lærte at spille med 3 manualer. – Og har man lært 3 manualer, kan man også spille med 7. 33 stemmer! – og da der er 2 rørstemmer og principal i svelleværket, har det også svelleeffekt. Her kom jeg igang med at spille den kæmpe symfoniske musik – i første omgang Max Reger, og ellers til den årlige Palmesøndagskoncert med kor og orkester.
Ansgars Kirke i Odense
Hvordan det nu end var, at jeg fik færten af det – i Ansgars Kirke i Odense står et omdiskuteret orgel på 152 stemmer. Omdiskuteret er det, fordi det ikke er et pibeorgel, men et elektroakustisk orgel bygget af Skandinavisk Orgelcentrum, hvis indehaver, Flemming Fald, er noget af et unikum. Det kan man læse mere om påwww.danhild.dk. Kan man også erfare, at han har turneret i hele verden som organist og er en god musiker dér? – Nå, men det er han.
I Ansgars Kirke sidder Torben Krebs p.t. som en ufatteligt aktiv koncertorganist. Jeg mødte ham over en kop kaffe i kirkens køkken og fik derefter lov til at låne nøgle til kirken. Og så gik jeg beserk – 150 stemmer! Man begynder som den lille dreng i en slikbutik, først begejstringen ud over alle grænser. Derefter kommer alle overvejelserne. Man finder hurtigt ud af, at dette må struktureres, ellers går man blot død i mængden af muligheder! Af og til måtte jeg ud og have luft. Jeg var høj og vidste ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv.
– Klimaks kom i januar 2004, hvor jeg skulle lave en solokoncert med et romantisk program, og derfor fik mulighed for at eksperimentere godt og grundigt med klang og registrering i dette kæmpeinstrument. Koncerten kom godt ud, og er et af højdepunkterne i min koncertkarriere pga. forløbet op til den og udfaldet af den.
Det skulle egentlig have været en duokoncert, men pga. et dødsfald i den nærmeste familie blev det til en solokoncert et par dage før. Og ja – den gik godt!
Otterup Kirke på Nordfyn
P.t. sidder jeg så med 12 gode stemmer på Bruno Christensens opus 3. Det ville jo have været rart at sidde ved opus 1 eller 2, men de blev afhændet privat.
Orgelet i Otterup adskiller sig meget fra de Bruno Christensen-skrig-orgelbevægelse-orgeler, jeg ellers har hørt. Jeg har virkelig været rundt i krogene på det instrument og sågar spillet en stor Reger-koral på det! Hvis man transponerer en oktav ned i positivet, har man en sesqualtera. Ellers er der kun at sige, at principalen er bred, mixturen meget kraftigt og pedalet udstyret med en kraftig fløjte 4′. Orgelet kunne være kraftigere, men spiller ellers rigtig dejligt! Det er en fornøjelse at øve og arbejde ved. Der er meget lidt vedligehold. Og der er i det hele taget rigtig meget godt at sige om det orgel!